Left Fortsæt med at handle her
Ordre

Din kurv er i øjeblikket tom

Prøv også
DEADLINE TIRSDAG KL. 23:59 - LEVERING FØRSTKOMMENDE WEEKEND

Avocado Jumbo Kasse • ca. 3,5kg • usprøjtet

24500 kr


Om varen

Vores jumbo avocado fra Henry i Uganda er ret anderledes end de sorter, vi er vant til i Danmark. Den er meget mere frisk, saftig og mild i smagen. Dens skal er ligeledes mere glat og lysegrøn.

De er supergode til f.eks. guacamole når de lige er blevet spiseklar. Jo længere de modner jo mere vandholdige bliver de, så de er bedst lige efter modning.

Prøv dem med et af vores hemmelige tricks, som vi lærte i Brasilien!

Trick 1 - Som morgenmad med ske og en halv passionsfrugt presset ud over. Frisk og mættende!

Trick 2 - Som dessert skåret i tern med lidt kokospalmesukker drysset over. Sød og saftig!

Trick 3 - Som et tilfredsstillende og smagfuldt mellemmåltid med salt, citron og cayenne peber!

Alle vores avocadoer modner længst muligt på træerne, men plukkes af kvalitetshensyn mens de stadig er hårde. De har dog aldrig set skyggen af et containerskib eller et modningskammer, men høstes helt frisk ugen inden de sendes direkte fra farmen til os.

Alle vores frugter fra Uganda er dyrket 100% naturligt, uden nogen former for sprøjtemidler overhovedet, men har normalt ikke EU økologi certifikat. Derfor kalder vi dem "usprøjtede".

En kasse med 3,5 kg indeholder ca. 7-12 avocadoer og 1,6 kg indeholder ca. 4 stk.
Avocadoerne vejer mellem 300-600g pr. stk

OBS! Vægten er ca. vægt og kan variere op til 100g op eller ned, da nogle frugter varierer i størrelse fra gang til gang. Vi gør selvfølgelig vores bedste for at ramme så præcist som muligt, men det kan altså forekomme at kassen vejer lidt over eller lidt under den anslåede vægt.

Modning og opbevaring

Da avocado er en såkaldt klimakterie frugt, som først modner helt færdig efter høst, vil de fleste stadig være hårde ved modtagelsen. De skal derfor modne videre ved stuetemperatur i 2-4 dage alt efter hvor hårde de er. Du kan med fordel lægge halvdelen på køl med det samme for så at tage et par stykker ind i varmen hver dag. På denne måde forlænges modningsprocessen lidt, og en kasse på 3,5 kg kan strække sig op til flere uger. Opbevar dem dog på køl, så snart de er blevet bløde og giver efter for et let tryk, så holder de længst muligt. Læs mere om modning, holdbarhed og opbevaring her.

Bestilling og fragt

Se deadline for bestilling hver uge, samt hvornår du får leveret her. Bestiller du efter deadline, bliver dine varer først leveret ugen efter. 

Friskhedsgaranti

Tasty Coconut's friskhedsgaranti betyder at vi sender dig nye varer eller giver pengene tilbage, hvis dine varer mod forventning ikke er friske. Læs mere her.