Left Fortsæt med at handle her
Ordre

Din kurv er i øjeblikket tom

Prøv også
Produkt
1000 kr
Tilføj til Kurv

Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser er opdateret den 11/3-2024 og gælder for alle produkter, hjemmesider og services der leveres af Tasty Coconut. Tasty Coconut vil herefter blive omtalt som ”os”, ”vi” og ”vores”.

Priser

Alle priser er angivet i danske kroner inklusiv dansk moms (25%) medmindre andet er angivet. Der er ingen betalingsgebyrer for køber ved betaling med betalingskort. Alle priser og eventuelle skatter vil stå tydeligt på ”check ud” siden. Vi tager forbehold for fejl i de angivne priser, ligesom vi forbeholder os retten til at ændre priserne uden forudgående varsel.

Ændringer i pris kan forekomme, alt efter dit bestillingstidspunkt. Såfremt Tasty Coconut accepterer din ordre, vil køber blive faktureret den pris, der er gældende på bestillingsdatoen.

Produktinformation

Varens særlige egenskaber oplyses på www.tasty-coconut.com. Besvarelse af supplerende oplysninger eller spørgsmål i forlængelse af de eksisterende oplysninger, kan opnås på mailadressen hej@tasty-coconut.com, såfremt kunden ønsker det. Andre henvendelser kan ske på telefon +45 81 11 50 46 hverdage fra 11-13.

Bestilling og betaling

Ved bestilling af varer hos Tasty Coconut trækkes betalingen først, når vi klargør eller afsender din ordre. Den bindende aftale træder i kraft, så snart ordrebekræftelsen er afsendt. Ordren er en forudbestilling, hvor vi bestiller de ønskede varer friske hos vores leverandører i takt med at vi modtager ordrerne.

Abonnement

Hos Tasty Coconut tilbyder vi oprettelse af personlige og yderst fleksible abonnementsløsninger. Du kan selv sammensætte indholdet i din abonnementsløsning og der er under normale omstændigheder ingen bindingsperiode. Ved introduktionstilbud på abonnementer binder man sig til 4 leveringer, hvorefter abonnementet kan opsiges med dags varsel. Opsigelse skal ske skriftlig til hej@tasty-coconut.com. Tasty Coconut forbeholder sig retten til at bytte enkelte varer ud med det bedst mulige alternativ, såfremt en varer ikke er i sæson/sortiment. Sker dette gentagende gange vil Tasty Coconut underrette kunden herom, hvorefter der i fællesskab findes en løsning.

Vores webshop tager imod følgende kort: Visa kort, Master Card og American Express.

Vi bruger en sikker forbindelse (SSL), og vi får aldrig adgang til dine kreditkort informationer. Når du betaler via Stripe vil du blive bedt om at indtaste dit kortnummer samt navn og adresse. Disse oplysninger vil sammen med din e-mail adresse blive behandlet fortroligt, og alle informationer vi modtager, behandler vi fortroligt efter gældende lovgivning. (Læs mere om databehandling i vores ‘cookie- og privatlivspolitik’.) Dette sikrer, at uvedkommende ikke kan se eller gemme dine personlige oplysninger.

Fragt og levering

Er der dele af din ordre, som vi ikke kan få hjem i tide inden ordren oprindeligt skulle have været afsendt, har du som kunde tre valg.

1. Vi krediterer dig for de varer som ikke kommer hjem i tide.

2. Vi bytter varerne til andre varer.

3. Vi rykker hele din ordre til den efterfølgende uge.

Vi kan desværre ikke splitte din ordre op i 2 leverancer.

Læs mere om fragt, emballage og levering her.

Reklamation

KØB AF NON-FOOD:
I henhold til købeloven har du 2 års reklamationsret på non-food varer, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles den eksterne forhandler inden for rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering.

KØB AF FRISKE FØDEVARER:
En eventuel reklamation i forbindelse med opdagelse af mangler på produkter, skal ske til Tasty Coconut senest dagen efter køber modtager varen. Hvis ikke, mister køber retten til at anklage sælger for manglen. I tilfælde af en mangel, bedes du angive og på forlangende vise, hvori manglen består.

Endvidere er følgende gældende ved køb af kolonialvarer og nonfood: Reklamation skal ske indenfor rimelig tid efter købers varemodtagelse, hvorefter køber er forpligtet til at undersøge varen hurtigst muligt.

Ansvarsfraskrivelse og garanti

Tasty Coconut bringer relevante informationer om andre hjemmesider til dig igennem links. Disse hjemmesider kontrolleres ikke af Tasty Coconut. Derfor kan vi på ingen måde stå til ansvar for deres indhold.

Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem køber og Tasty Coconut, varerne opfylder således købers forventninger, såfremt de svarer til Tasty Coconut egen beskrivelse.

Som følge af at de bestilte varer leveres for sent, eller indeholder mangler, pålægges sælger intet erstatningsansvar, hvis disse forsinkelser eller mangler skyldes forhold i købers varetægt, som er uden for Tasty Coconut’s kontrol. Dette kan eksempelvis inkluderer krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende.

Køber opnår kun de garantier på bestilte varer, som producenten udsteder overfor køber. Tasty Coconut afgiver ikke selvstændig garanti.

Risiko for hændelig undergang eller forringelse

Risikoen ved at bestilte varer går til grunde eller beskadiges, på grund af hændelige forhold overgår først til køber, når varen befinder sig i købers varetægt.

Fortrydelsesret

Køber kan fortryde sit køb inden 24 timer efter levering, såfremt det meddeles til Tasty Coconut. Herefter refunderes køber det modtagne beløb.
Varer der returneres UFRANCO eller på efterkrav, nægtes modtagelse. Vedrørende returnering, bedes du benytte Post Danmark som udbyder, og ikke andre alternative pakkedistributører. Dette sikrer, at du kan spore din vare i tilfælde af at den skulle gå tabt under returforsendelsen. Det anbefales at du returnerer varen i en forsvarlig emballage – sammen med fakturaen, hvor du gør det klart at du gør brug af fortrydelsesretten til at få refunderet din bestilling. Du bedes returnerer varen som en forsigtig pakke med Post Danmark.

Såfremt du fortryder dit køb, kan du blot nægte modtagelse af forsendelsen. Vores returregler gælder alle solgte varer til private. Disse er ikke gældende ved afhentning af varer i vor butik, ej heller ved varer solgt til virksomheder. Såfremt Tasty Coconut modtager de returnerede varer i acceptabel stand, refunderes det modtagne beløb.

Friskhedsgaranti

Tasty Coconut har det vi kalder “Friskhedsgaranti”. Friskhedsgaranti omfatter de fødevarer, der handles på www.tasty-coconut.com og refererer til den tilstand den pågældende varen er i, ved modtagelse og indenfor en rimelig tid herefter. Se også holdbarhed på den pågældende vare.

For at Friskhedsgarantien skal kunne tages i brug, er der følgende betingelser der skal opfyldes:

– Varen er blevet opbevaret efter anbefalingerne beskrevet i produktbeskrivelsen af varen.

– Der fremsendes billeddokumentation til hej@tasty-coconut.com med en beskrivelse af den pågældende oplevelse. Kunden bedes refererer til det aktuelle ordrenummer

– Varen har ikke overskredet sidste salgsdato

Opfylder varen betingelserne i friskhedsgarantien vil Tasty Coconut refundere det beløb, der svarer til varens værdi på købstidspunktet eller ombytte varen til en ny eller tilsvarende vare.

Tasty Coconut anbefaler, at man altid åbner kokosnødder således, at man har mulighed for at se kokosvandet. På den måde kan man identificere evt. misfarvning, dårlig lugt eller lignende.

Nyhedsbrev

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev vil du modtage nyhedsinformationer, tilbud og opdateringer på E-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via et link nederst i nyhedsbrevet, eller ved at skrive til hej@tasty-coconut.com Tasty-coconut.com deler ikke din e-mail med andre, og alle informationer vi modtager, behandler vi fortroligt efter gældende lovgivning.

Forbehold for ændringer

Tasty Coconut forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der er gældende for denne hjemmeside. Du bedes derfor holde dig opdateret løbende om eventuelle ændringer.