Left Continue shopping
Your Order

You have no items in your cart

Prøv også
Product
1000 kr
Add to cart

Hvad betyder træmodnet?

Vores frugter hænger på træet så længe som overhovedet muligt. Det betyder indtil, at de på højst nogle få dage efter høst kan nå deres perfekte modenhedsstadie. Og det betyder samtidig, at de har hevet mest mulig saft og kraft fra planten og solen, så de bliver sprængfyldte med næring.

Nogle frugter modner helt færdigt på planten, så de er lige til at spise når de plukkes. Det gælder bla. citrus frugter, bær, vindruer og lychee. Andre frugter - de såkaldte klimakterie frugter - modner færdigt efter de er plukket ved hjælp af et naturligt indhold af gassen ethylen. Det gælder f.eks. avocado, æbler, bananer og kiwi.

Normalt høstes især tropiske frugter alt for tidligt for at forlænge holdbarheden, så de kan klare den ofte månedslange transport i containerskibe og diverse lagre, inden de når hylderne i supermarkedet. Det betyder samtidig at frugterne gasses kunstigt med ethylen i modningskamre for at starte modningsprocessen.

Vi ved ikke med jer, men vi foretrækker sol og jord frem for gaskamre og lysstofsrør!

Hos Tasty Coconut giver vi friskhedsgaranti!

Vi ønsker udelukkende at levere den ypperste kvalitet, og vi gør hvad vi kan for at sikre, at vi kun sender det bedste af det bedste ud til vores kunder.

Skulle du mod forventning modtage en vare, som ikke virker frisk eller ikke modner ordentligt, er du omfattet af vores friskhedsgaranti, og vi refunderer varens købspris, hvis følgende kriterier er opfyldt:

- Varen er blevet opbevaret efter anbefalingerne beskrevet i produktbeskrivelsen her på sitet.

- Der fremsendes billeddokumentation til hej@tasty-coconut.com med en beskrivelse af den pågældende oplevelse samt en reference til det aktuelle ordrenummer.

- Reklamationen sker senest 24 timer efter modtagelse for varer, der er spiseklar ved afsendelse.

- Varer der ikke eftermodner ordentligt har været lagt til modning som anbefalet i produktbeskrivelsen her på sitet.

- Varen har ikke overskredet sidste salgsdato​ (specialvarer).

Gode tips til modning af dine frugter.

Mange af vores frugter vil du modtage helt modne og spiseklar, og disse opbevares bedst på køl. Dog lige på nær bananer som ikke tåler kulden og derfor skal blive på køkkenbordet.

Andre frugter som avocado, cherimoya, jackfruit, ananas, mango og kakifrugt skal gerne modne færdigt i 2-4 dage ved stuetemperatur. De er ofte alle klar, når de giver efter for et let tryk og dufter dejligt.

Køber du lidt større mængder af disse frugter, kan du forlænge holdbarheden ved at lægge dem på køl så snart de er spiseklar - men ikke før! Især cherimoya og avocado holder sig gode længe, hvis du gør dette. Men kommer de på køl inden de er klar, vil modningsprocessen nedsættes eller stoppes helt, og de bliver derefter aldrig rigtig gode.

Og husk nu at mange frugter godt må have lidt pletter hist og her.

De spejlblanke æbler i supermarkedet har alle været på skønhedsklinik eller gennem kunstig behandling, og bananer er først rigtig lækre modne, når der ikke længere er nogle grønne områder (og faktisk når de lige er begyndt at få de små pletter).

​Skal modningen gå langsomt: Opbevar frugterne en anelse køligt (men ikke i køleskab).

Modning på 2-4 dage: Opbevar dem på køkkenbordet ved stuetemperatur.

Lynmodning: Læg frugten i en pose med f.eks. en tomat eller et æble og luk posen til.