Om varen
Kakaofrugten er en helt fantastisk frugt, som nærmest er umulig at støve op i Norden pga. dens korte holdbarhed. Vi er derfor utrolig stolte af, som de eneste i Danmark, at tilbyde friskhøstede, usprøjtede kakaofrugter direkte fra Jacob's Farms i Uganda.
En kakaofrugt er fyldt med vigtige vitaminer og mineraler og er faktisk en af naturens mest sublime madpakker. Faktisk er der op mod 400 forskellige næringsstoffer i en kakaofrugt, og så er den fyldt med gode energigivende fedtstoffer. Den har ikke meget frugtkød desværre, kun dens kerner er omsluttet af et tynd lag saftig pulp. Til gengæld smager det fantastisk af tropisk frugt, lidt ala lychee. De rå kerner er forholdsvis bitre i smagen. Mange bønder i Mexico laver en traditionel drik af kakao og majs, som de har med i marken og kan arbejde hårdt hele dagen på.
Frugten høstes dog normalt kun for sine kerner, som ikke overraskende bruges til at producere kakao og chokolade. Men pga. dens ekstremt høje næringsindhold i sin rå form, skal man på ingen måde ikke forkaste den i sin helhed.
Kakaofrugten skæres over på midten, hvorefter du kan pille kakaobønnerne (kernerne) ud. De fleste sutter den hvide hinde af kernerne og bruger dem herefter på forskellige måder. Prøv f.eks. at putte rå kakaobønner i din smoothie eller lav din egen chokolade fra bunden!
OBS! Alle vores frugter fra Uganda har aldrig set skyggen af et containerskib eller et modningskammer og høstes ugen inden de sendes direkte til os. De er dyrket 100% naturligt, uden nogen former for sprøjtemidler overhovedet, men har normalt ikke EU økologi certifikat. Derfor kalder vi dem "usprøjtede".
En kasse på 1kg indeholder 2-3 flotte frugter.
Modning og opbevaring
Vores kakaofrugt er spiseklar ved modtagelsen men har en kort holdbarhed. Den kan højst opbevares et par dage på køl, med mindre man åbner den og tørrer eller rister kakaobønnerne i ovnen. Så kan de holde mange måneder og bruges til at lave chokolade af. Læs mere om modning, holdbarhed og opbevaring her.
Bestilling og fragt
Se deadline for bestilling hver uge, samt hvornår du får leveret her. Bestiller du efter deadline, bliver dine varer først leveret ugen efter.
Friskhedsgaranti
Tasty Coconut's friskhedsgaranti betyder at vi sender dig nye varer eller giver pengene tilbage, hvis dine varer mod forventning ikke er friske. Læs mere her.