Left Continue shopping
Your Order

You have no items in your cart

Prøv også
DEADLINE TIRSDAG KL. 23:59 - LEVERING FØRSTKOMMENDE WEEKEND

Avocado Mix Kasse • ca. 3kg • økologisk/usprøjtet

22500 kr


Om varen

Elsker du også avocado, men har svært ved at vælge mellem vores lækre varianter? Så er avocado mix kassen lige noget for dig! Her blander vi en flot kasse med alle de forskellige varianter vi har på lager i ugen. Alt efter sæson vil det typisk være 2-3 forskellige sorter og der vil oftest som udgangspunkt være vores kæmpe Kado avocadoer fra Uganda og både store og små Hass avocadoer fra Uganda.

Generelt er Hass avocadoen super cremet med en dyb smag af hasselnød. Dem vi får fra Uganda er uden sammenligning Danmarks mest smagfulde tør vi godt påstå. De er ekstra dybe og intense i smagen.

Avocado Kado er oftest kæmpe store og er en mere saftig og frisk sort. Mere mild og ikke så fed i smagen som Hass. Denne er perfekt til en stor skål guacamole, når den lige er blevet spiseklar!

Avocado Fuerte, som fra tid til anden vil være i kassen og den ligner lidt en lille Kado, men smager tættere på Hass. Den er superlækker og intens.

Prøv evt. et af vores hemmelige avocado hacks som vi lærte i Brasilien!

Trick 1 - Som morgenmad med ske og en halv passionsfrugt presset ud over. Frisk og mættende!

Trick 2 - Som dessert skåret i tern med lidt kokospalmesukker drysset over. Sød og saftig!

Trick 3 - Som et tilfredsstillende og smagfuldt mellemmåltid med salt, citron og cayenne peber!

Alle vores avocadoer modner længst muligt på træerne, men plukkes af kvalitetshensyn mens de stadig er hårde. De har dog aldrig set skyggen af et containerskib eller et modningskammer, men høstes helt frisk ugen inden de sendes direkte fra farmen til os. 

OBS! Alle vores frugter fra Uganda er dyrket 100% naturligt, uden nogen former for sprøjtemidler overhovedet, men har normalt ikke EU økologi certifikat. Derfor kalder vi dem "usprøjtede". Dem fra Spanien har EU øko certifikat.

OBS! Vægten er ca. vægt og kan variere op til 100g op eller ned, da nogle frugter varierer i størrelse fra gang til gang. Vi gør selvfølgelig vores bedste for at ramme så præcist som muligt, men det kan altså forekomme at frugten vejer lidt over eller lidt under den anslåede vægt.

OBS OSB! Billedet viser 4 kg da vi tidligere har solgt kassen i 4 kg.

Modning og opbevaring

Da avocado er en såkaldt klimakterie frugt, som først modner helt færdig efter høst, vil de fleste stadig være hårde ved modtagelsen. De skal derfor modne videre ved stuetemperatur i 2-4 dage alt efter hvor hårde de er. Du kan med fordel lægge halvdelen på køl med det samme for så at tage et par stykker ind i varmen hver dag. På denne måde forlænges modningsprocessen lidt, og en kasse på 3 kg kan strække sig op til flere uger. Opbevar dem dog på køl, så snart de er blevet bløde og giver efter for et let tryk, så holder de længst muligt. Læs mere om modning, holdbarhed og opbevaring her.

Bestilling og fragt

Se deadline for bestilling hver uge, samt hvornår du får leveret her. Bestiller du efter deadline, bliver dine varer først leveret ugen efter. 

Friskhedsgaranti

Tasty Coconut's friskhedsgaranti betyder at vi sender dig nye varer eller giver pengene tilbage, hvis dine varer mod forventning ikke er friske. Læs mere her.